Jeg fik en henvendelse om at bygge en skjuler i egetræ til en væghængt udsugning i Sct. Catharinæ Kirken i Ribe. Efter at have set rummet og placeringen af den kommende udsuger over et lille bord med stearinlys, bad jeg om lov til at komme med et udkast på en mere helstøbt løsning.
Udfordringen i det smukke hvidkalkede kirkerum er, at der afbrændes en del lys fra publikum i det lille fad på bordet og det afgiver sod på både vægge, inventar og orgel. En ny kalkning af rummet koster mange hundrede tusinde kroner, for ikke at tale om afrensning af orglet med alle dets udskæringer.
Den "gamle løsning" hvor der blev afbrændt op til 300 lys om ugen.
Jeg lavede et skitseforslag hvor lysbord og røgfanger var integreret i eet enkelt møbel. Røgen skulle med en støjsvag motor suges op i baldarkinen, over lysene, hvor et filter fjerner sodpartikler og den rensede luft returneres ved gulvet. Filtret skiftes let gennem en smal låge i toppen. Skitsematerialet blev ledsaget af en materiale håndprøve hvor menighedsrådet kunne få et indtryk af samlekvalitet, materialer og farver.
Første samling af hele bund facaden
Første samling af hele bund facaden
Trængsel på værkstedet
Trængsel på værkstedet
Detalje fra topbaldarkinen med laserskåret messingplade
Detalje fra topbaldarkinen med laserskåret messingplade
Unboxing - spændingen stiger...
Unboxing - spændingen stiger...
Vurdering af projektet - og tilfredshed...
Vurdering af projektet - og tilfredshed...
Den lille pengekasse blev udført i messing og egetræ
Den lille pengekasse blev udført i messing og egetræ
Samme dag som levering og opstilling af lysbordet, kom bestilling på en lille pengekasse. Den blev senere udført i samme materialer og fastgjort i den skrå plade.
Til toppen